Oainskuppe
|
---|
36
Kr
Periodensystem . . . . . . . . . . Klik ap sun litje Blok foar n uur Element
|
|
Algemeen
|
---|
Noome, Symbol, Oardnengstaal
|
Krypton, Kr, 36
|
Serie
|
Edelgase
|
Gruppe, Periode, Blok
|
18, 4, p
|
Uutsjoon
|
faaweloos
|
Massenandeel an ju Äidhülle
|
%
|
Atomar
|
---|
Atommasse
|
83,798 u
|
Atomradius (bereekend)
|
(88) pm
|
Kovalenten Radius
|
110 pm
|
Van-der-Waals-Radius
|
202 pm
|
Elektronekonfiguration
|
[Ar] 3d10 4s24p6 |
Elektrone pro Energieniveau
|
2, 8, 18, 8
|
1. Ionisierungsenergie
|
1350,8 kJ/mol
|
2. Ionisierungsenergie
|
2350,4 kJ/mol
|
3. Ionisierungsenergie
|
3565 kJ/mol
|
4. Ionisierungsenergie
|
5070 kJ/mol
|
5. Ionisierungsenergie
|
6240 kJ/mol
|
6. Ionisierungsenergie
|
7570 kJ/mol
|
7. Ionisierungsenergie
|
10710 kJ/mol
|
8. Ionisierungsenergie
|
12138 kJ/mol
|
Physikalisk
|
---|
Aggregoattoustand
|
gasfoarmich
|
Kristallstruktuur
|
kubisk flächenzentrierd
|
Tichte
|
3,749 kg · m−3 bei 273 K
|
Mohshädde
|
-
|
Magnetismus
|
diamagnetisk
|
Smiltpunkt
|
115,79 K (-157,36 °C)
|
Sjoodepunkt |
119,93 K (-153,22 °C)
|
Molar Volumen
|
22,35 · 10-3 m3/mol
|
Ferdampengswaarmte
|
9,029 kJ/mol
|
Smiltwaarmte
|
1,638 kJ/mol
|
Skalgauegaid
|
212 m/s
|
Spezifiske Waarmtekapazität
|
248 J/(kg · K)
|
Waarmtelaitfäiegaid
|
0,00949 W/(m · K)
|
Chemisk
|
---|
Oxidationstoustande
|
0
|
Oxide (Basizität)
|
- (-)
|
Normoalpotentioal |
|
Elektronegativität |
3,00 (Pauling-Skala)
|
Isotope
|
---|
Isotop
|
NH
|
t1/2
|
ZM
|
ZE MeV
|
ZP
|
---|
76Kr |
{syn.}
| 14,8 h | ε | 1,311 | 76Br | 77Kr |
{syn.}
| 74,4 min | ε | 3,064 | 77Br | 78Kr |
0,35 %
| 2,0 · 1021 a | ε ε | 2,868 | 78Se | 79Kr |
{syn.}
| 35,04 h | ε | 1,626 | 79Br | 80Kr |
2,25 %
|
Stabil | 81Kr |
in Spuren
| 229.000 a | ε | 0,281 | 81Br | 82Kr |
11,6 %
|
Stabil | 83Kr |
11,5 %
|
Stabil | 84Kr |
57 %
|
Stabil | 85Kr |
{syn.}
| 10,756 a | β− | 0,687 | 85Rb | 86Kr |
17,3 %
|
Stabil | 87Kr |
{syn.}
| 73,6 min | β− | 3,887 | 87Rb | 88Kr |
{syn.}
| 2,84 h | β− | 2,914 | 88Rb |
|
NMR-Oainskuppe
|
---|
|
Sicherhaidswaiwiesengen
|
---|
Gefoarstofkänteekenge
|
---|
|
R- und S-Sätze
|
R: Foarloage:R-Sätze
|
S: Foarloage:S-Sätze[1] |
Sowied muugelk un gebruukelk, wäide SI-Eenhaide ferwoand. Wan nit uurs fermäärkt, jäilde do anroate Doaten bie Standoardbedingengen.
|