Hauptmenü öffnen

Wikipedia β

Schiermönkooge, hier baale do Ljuude dät Schiermönkoogiske Fräisk.

Dät Schiermönkoogiske is n fräisken Ailoundedialekt ap dät Ailound Schiermönkooge.

Inhooldsferteeknis

SpreekertaalBearbeiten

Dät Schiermönkoogiske is n litjen Dialekt fon dät Wäästfräiske. Et rakt däälich noch uungefeer 50 Ljuude do ju Sproake baale konnen (2000). Allerdings mout me uk kweede dät Els Perdok, ju Skrieuwster fon dät Woudebouk Niederloundisk-Schiermönkoogisk, in 2001 noch uungefeer 120 Moanskene täld häd do ju Sproake baale konnen (Ljouwerter Krante, 2. April 2001).

Do maaste Ljuude do ju schiermönkoogiske Sproake baale konnen, sunt oolde Ljuude un ju Taal Baalere minderet ou. Et rakt ap dät Ailound bloot een Familie wier ju Sproake in Huus baald wäd. Et rakt oaber Kurse um ju Sproake tou leeren; in 2001 hääbe twintich Ljuude dät moaked.

WoudeliestenBearbeiten

In 1968 publizierde ju Fryske Akademy ju Wezzenlist (Woudelieste) fon dät Schiermönkoogiske fon Douwe Fokkema. In 2001 publizierte 't Heer en Feer dät Woudebouk Niederloundisk-Schiermönkoogisk fon Els Perdok. In 2002 publizierde ju Fryske Akademy n Woudebouk Niederloundisk-Schiermönkoogisk mäd trüütichduusend Woude.

OainskuppeBearbeiten

Et rakt monnelke un wieuwelke Foarwoude in dät Schiermönkoogiske un ju Sproake is deermäd äänelk an dät Seelterske. Do Geslächtswoude sunt dy, jo un ut, wier dät Wäästfräiske bloot de un it häd. Dät Skiermönkoogiske stound grammatikalisk twiske dät Standoardfräiske un dät Seelterfräiske. Wan me do Konsonante un Fokale betrachtet, dan sjucht me dät ju Ailoundsproake mongelse tichter bie dät Wäästfräiske, un mongelse uk tichter bie dät Seelterske.

Seelterfräisk Schiermönkoogisk Standoardfräisk
Hound haun hân
Lound laun lân
Gäärs grôs gers
Stoarm starm stoarm
leese lôze lêze
tjuusterch tjoster tsjuster
traale, wiende trale draaie, wine

Sjuch ukBearbeiten

LiteratuurBearbeiten

  • E. Perdok, Wezzenbúek Nederlands-Eilanders, Leeuwarden, 2001.
  • Willem Visser en Siebren Dyk, Eilander Wezzenbúek/Woordenboek van het Schiermonnikoogs (Rige Fryske Dialektstúdzjes, diel 10); Fryske Akademy 2002. Akademy-nummer 934. 844 p. ISBN 90-6171-934-8.
  • L. Wiersma., Yn myn thúshafen - Gedichten yn de taal fan it eilaun Schiermonnikeich, Leeuwarden, 1973.
  • Arne Spenter, Der Vokalismus der akzentuierten Silben in der Schiermonnikooger Mundart, Kopenhagen 1968.

FerbiendengenBearbeiten

 
Sproaken un Dialekte in ju Provinz Fryslân (do Niederlounde)
 

Sproaken: Niederloundsk | Wäästfräisk
Fräiske Dialekte: Noudhouksk | Kloaifräisk | Wooldfräisk | Suudwäästhouksk | Skylgersk (Westersk) | Aastersk | Hylpersk | Schiermönkoogisk
Holloundsk-Fräiske Dialekte: Stäädfräisk: Ljouwertersk, Snitsersk, Frjentsjertersk, Harnzersk, Boalsertersk, Dokkumersk, Starumersk, Feanstersk, Kollumersk | Biltsk
Holloundske Dialekte: Midsloundsk | Ameloundsk | Flieloundsk
Läichsaksiske Dialekte: Stellingwerfsk | Pompstersk | Wäästerkertiersk