Dialekte in Fryslân

Ieuwenske ju niederloundske Sproake un ju wäästfräiske Sproake as Standardfräisk wäide in Fryslân ferskeedene Dialekte boald.

Fräiske Dialekte

Do Dialekte fon dät Westerlauwersk Frysk.

Do fräiske Dialekte un ju Antaal Sprekere (in Prozent).

Do fjauer groote fräiske Dialekte sunt: Noudhouksk, Kloaifräisk, Wooldfräisk un Suudwäästhouksk. Deer ieuwenske rakt dät noch do litje Dialekte as Skylgersk (Westersk), Aastersk, Hylpersk un Schiermönkoogisk. Düsse Dialekte wäide fon moor as n Haaldeel fon ju Befoulkenge fon Fryslân boald.

Ferdeelenge in Prozent

Fräiske Dialekte	Aantaal Sprekere	Prozent fon do Fräisksproakige
Wooldfräisk	157.000	44,80%
Kloaifräisk	95.000	27,10%
Suudwäästhouksk	58.000	16,70%
Noudhouksk	39.000	11,00%
Skylgersk (Westersk)	400	0,11%
Hylpersk	300	0,09%
Aastersk (Skylge)	200	0,06%
Schiermönkoogisk	50	0,01%
Alle	349.950	100,00%

Taalwoude in do litje Dialekte

dialekt	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10
Standertfräisk	ien	twa	trije	fjouwer	fiif	seis	sân	acht	njoggen	tsien
Hylpersk	een	twaa	trê	fèuwer fouwer	fiiuw	seks	saan	acht akst	nèugen nougen	tên
Skylgersk (Westersk)	ien	twae	trea	fjouwer	fiif	seks	sôn	acht	njoggen	tsjien
Aastersk	ien	twae	trea	fjouwer	fiif	seks	sôn	acht	njuggen	tsjien
Schiermönkoogisk	iën	twa	trooi	fjèuwer	fiif	seks	saun	acht	njuegen	tsiën
Seeltersk	aan	twäin, two	träi, trjo, tjo	fjauer	fieuw	säks	sjoogen	oachte	njuugen	tjoon

Holloundsk-Fräiske Dialekte

Dät Sproakegebiet fon Stäädfräisk

Dät rakt two holloundsk-fräiske Dialekte, ju Stäädfräiske Dialektgruppe un dät Biltske. Ju Dialektgruppe fon dät Stäädfräiske uumfoatet: Ljouwertersk, Snitsersk, Frjentsjertersk, Harnzersk, Boalsertersk, Dokkumersk, Starumersk, Feanstersk, Kollumersk. Do stäädfräiske Dialekte wäide fon uungefäär 40.000 Moanskene boald. Die grootste Dialekt is dät Ljouwerterske mäd sun 20.000 Baalere. Dät Biltske wäd in ju Meente It Bilt boald.
Do Dialekte stounde tichter bie dät Niederloundske as bie dät Fräiske. Dät honnelt sik deeruum uum Holloundske un nit uum Fräiske Dialekte.

Holloundske Dialekte

Midsloundsk is n holloundsken Dialekt fon dän middelsten Deel fon dät wäästfräiske Wäädailound Skylge (düütsk: Terschelling). Dät wäd noch fon so n 600 maast allere Moanskene ap Midden-Skylge boald. Die Dialekt lait tichter bie dät holloundsk-fräiske Stäädfräisk as bie dät Wäästfräiske.
Ameloundsk is n holloundsken Dialekt fon dät wäästfräiske Wäädailound Amelound. Dät wäid noch fon sun 1500 maast allere Moanskene (2006) ap Amelound boald.
Flieloundsk waas n holloundsken Dialekt, die ap dät wäästfräiske Wäädailound Flielound boald wuude. Die Dialekt is uutstuurwen, ju lääsde Baalerske is in dät Jier 1993 stuurwen ap n Oaler fon 107 Jiere.

Läichsaksiske Dialekte

Stellingwerfsk (Stellingwarfs, uk Oertsjongersk noomd) is n läichsachsisken Dialekt, die der boald wäd in dän grootste Deel fon do Meenten Aast- un Weststellingwerf (touhoope do Stellingwerve), Steenwijkerlound un n litjen anlääsendenden Deel fon Drenthe. Uutnoamen sunt do Täärpe Haulerwijk un Waskemeer (bee Aaststellingwerf), wier Wäästfräisk boald wäd, un dät Gestrich uum dät Täärp Noordwolde tou, wier sik unner Ienfloud fon do Feenkoloniën ne oaine Sproake äntwikkeld häd. Do Stellingwerve sunt n Gebiet in Wäästfräislound wier siet oolden Tieden neen Fräisk boald wäd.
Wofuul Stellingwerfsk, Wäästfräisk un Niederloundisk in do bee Meenten boald wäide, is unnersoacht wuuden in n Quick-Scan fon ju Provinz Fryslân in do Jiere 2007 un 2011. Do Resultoate sunt so:

Resultoate Quick-Scan 2007
Huussproake	Waäststellingwerf	Aaststellingwerf
Stellingwerfsk	29%	12%
Fräisk	18%	41%
Niederloundisk	53%	47%

Resultoate Quick-Scan 2011
Huussproake	Waäststellingwerf	Aaststellingwerf
Stellingwerfsk	22%	11%
Fräisk	22%	39%
Niederloundisk	56%	50%

Minner as 5 % fon dät Jungfoulk boald Stellingwerfsk.

Pompstersk is n läichsaksisk-grinslounder Dialekt, die der in dät Täärp Kollumerpomp in de Midde fon ju wäästfräiske Meente Kollumerlound boald wäid. Die Dialekt wäid noch fon sun 200 maast allere Moanskene boald. Ju Taal Boalere wäd oawers minner.

Wäästerkertiersk is n läichsaksisken Dialekt, die fon so'n 800 Moanskene in dän aastelken Deel fon ju fräiske Meente Kollumerlound un so'n 22.000 Moanskene in Deele fon ju Provinz Grins boald wäd.

Sproaken un Dialekte in ju Provinz Fryslân (do Niederlounde)