Do Hallige sünt litje Ailounde in dät Wäädsee fon Noudfräislound. Dät rakt deer 10 Hallige, do lääse as n Kring uum dät Ailound Pellworm. Hallige sünt nit iendieked. Ap do noudelke Hallige wäd aan fon do 10 Dialekte fon ju noudfräiske Sproake boald, dät Halligfräisk.

Dät Gebiet fon do Hallige

Noomen fon do Hallige ap Halligfräisk un Mooringer

Beoarbaidje

Literatuur

Beoarbaidje
  • Georg Quedens: Die Halligen. 13. Auflage. Breklumer Verlag, Breklum 1994, ISBN 3-7793-1114-3
  • Ulli Harth: Untergang der Halligen. Rendsburg 1990, ISBN 3-87550-118-7
  • Manfred Jakubowski-Tiessen: Kein Zurück zur Natur. Wie Romantik und Kommerz die Diskussion über die Halligwelt nach der Sturmflut von 1825 prägten. In: Ders. u. Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt (Hrsg.): Dünger und Dynamit. Beiträge zur Umweltgeschichte Schleswig-Holsteins und Dänemarks. Neumünster 1999, S. 121-136.
  • Harry Kunz, Albert Panten: Die Köge Nordfrieslands. Nordfriisk Instituut 1997, ISBN 3-88007-251-5

Ferbiendenge ätter Buuten

Beoarbaidje


 
Fräiske Ailounde un Soundplatten
 
 

Wäästfräiske Ailounde: Tessel - Flielound - Skylge - Amelound - Schiermönkooge
Nit bewoond: Noorderhaaks - de Richel - It Gryn (Griend) - de Kalkman (Engelsmanplaat) - Rif - Simonssound - Rottumerplaat - Rottum - Suudduunen

Aastfräiske Ailounde: Borkum - Juist - Norderney - Baltrum - Langeooch - Spiekerooch - Wangerooge
Nit bewoond: Kachelotplate - Lütje Hörn - Memmert - Minsener Oog - Mellum

Noudfräiske Ailounde: Hälgolound - Do Halligen - Pellworm - Noudstrand - Amrum - Föhr - Uthörn - Sylt
Nit bewoond: Jungnammensound - Kniepsound - Japsound - Suuderoogsound - Nouderoogsound - Noudstrand

Deensk: Koresound - Jordsound - Romooge - Mandooge - Faanooge - Langli

Unnergeen: Bosch - Bant - Buise